”Jeg er frivillig i SKIF”
I SKIF er vi glade for og stolte af vores frivillige. Vi ved, at der bliver lagt mange timer i det frivillige arbejde for at vores lille by har et varieret og flot udbud af aktiviteter. De arbejder for et socialt netværk og et godt fysisk helbred gennem sport, bevægelser og samvær. De arrangerer selv og støtter op om andres arrangementer. Derfor vil SKIFs hovedbestyrelse gerne påskønne vores frivillige.
Alle Frivillige er derfor inviteret via deres udvalgsformand i Værestedet i hallen fredag d. 17. november 2023 kl 17.30 til pizza og øl/sodavand. På aftenen vil vi også dele jeres flotte blå sports t-shirts ud og få taget et samlet billede af jer alle.
Efterfølgende har I mulighed for at blive i Værestedet, da Sorte Slyngel åbner minibaren og inviterer alle fra byen og opland til fodboldaften fra kl 18.30 og frem til kl. 23.30, hvor kampen mellem Danmark og Slovenien begynder kl 20.45. Der er mulighed for at hyggesnakke og komme i god stemning til kampen.
Vi glæder os rigtig meget til at se jer
Venlig hilsen
SKIFs hovedbestyrelse
Har du lyst til at være frivillig i en af SKIFs foreninger og blive en del af byens sociale og aktive netværk? Så kontakt os via oplysningerne på den lokale forening, du kunne tænke dig, på vores hjemmeside www.sk-if.dk . Vi vil elske at høre fra dig!